Smartlog v3 » basboell.dk » Svar på EU-quiz.
Opret egen blog | Næste blog »

basboell.dk

Liberal fysiker

Svar på EU-quiz.

27. May 2007 13:34, basboell

  Jeg har haft en EU-konkurrence i den seneste tid. Her er spørgsmål og svar.


Hvor mange lande er med i EU?


1: 12 lande.

X: 15 lande.

2: 27 lande.


Svar: 2: 27 lande.


Kommentar: EU var 12 lande indtil midt i 90'erne. Stifterne Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, dem der kom ind i '73: Danmark, Irland og Storbrittannien, de tidligere diktaturer der kom drypvis i 80'erne: Grækenland (81), Spanien og Portugal (begge 86).


EU blev til 15 omkring 1995 da Sverige, Finland og Østrig kom med. Den store udvidelse til 25 skete i 2004. Det var udvidelsen, der fik de tidl. Kommunistisk undertrykte lande. Udvidelsen blev forhandlet på plads under Foghs ledelse på det historiske topmøde i København i 2002. De nye lande var Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Cypern og Malta.


I år kom Rumænien og Bulgarien med. I øjeblikket er Kroatien, Makedonien og Tyrkiet kandidatlande.

     

Hvad har EU betydet for din telefonregning?


1: EU har sikret konkurrence og dermed lavere priser.

X: EU har lagt skat på telefoni.

2: EU blander sig ikke i telefoni.


Svar: 1: EU har sikret konkurrence og dermed lavere priser.


Kommentar: Det er ganske fantastisk hvad der er sket med telefonipriserne siden EU sikrede konkurrence. Det er simpelthen meget billigere nu, end da jeg var barn. I EU må der ikke være monopoler, så teleselskaber kan frit konkurrere over hele Europa. Konkurrence giver lavere priser. EU kan ikke indkræve skat.


Hvad hedder Europa-Kommissionens formand?


1: José Manuel Barroso.

X: Valéry Giscard-d'Estaing.

2: Angela Merkel.


Svar: 1: José Manuel Barroso.


Kommentar: Giscard er tidligere fransk præsident og var formand for det konvent, der fremlagde forslaget til forfatningstraktaten. Merkel er Tysklands forbundskansler (statsminister) og er i dette halvår formand for Det Europæiske Råd – mødestedet for statsministre og præsidenter. Barroso har tidligere været regeringschef i Portugal.


Må danskere arbejde i andre EU-lande?

1: Kun hvis man får et jobtilbud inden indrejse.

X: Ja, altid.

2: Kun hvis EU-landet har lav arbejdsløshed.


Svar: X: Ja, altid.


Kommentar: Det er en fantastisk frihed for EU-borgerne at man helt frit må arbejde over hele Europa. Du har ret til at tage hvor som helst hen i EU og prøve lykken.


Hvad har EU-borgere ret til i Danmark?


1: At stemme til kommunalvalg og Europa-parlamentet.

X: Folkepension – også selvom man først lige er kommet hertil.

2: Et gratis danskkursus.


Svar: 1: At stemme til kommunalvalg og Europa-parlamentet.


Kommentar: Det er ret logisk at man stemmer hvor man bor. Det gælder de administrative led som kommuner og regioner – og Europa-parlamentet. Undtagelsen er andre steder hvor der lovgives. EU-borgere kan ikke stemme til Folketinget – det kræver statsborgerskab. I Tyskland har landede (fx Schleswig-Holstein) også lovgivning. Derfor kan danske statsborgere hverken stemme til Tyskliands parlament eller Schleswig-Holsteins. Men danskere kan stemme til kommunerne. Hvad angår pension er der en aftale i EU (og andre lande som fx Norge) at hver gang man arbejder et år i et af landene får man ret til 1/40 af en fuld pension i det land. Dermed er man sikret pension hvis man har arbejdet forskellige steder i Europa, selvom pensionssystemerne er vidt forskellige.


Hvad er forbudt for EU-lande?


1: At sætte told på varer fra andre EU-lande.

X: At sætte skatten ned.

2: At have sit eget flag og nationalsang.


Svar: 1: At sætte told på varer fra andre EU-lande.


Kommentar: Her har vi EU's helt store succes. Det at europæerne handler frit med hinanden skaber velstand. Små danske virksomheder kan specialisere sig og sælge deres varer i hele Europa. Omvendt kan vi alle købe billige varer fra hele Europa i supermarkederne. Men måske allervigtigst: når man handler med hinanden har man interesse i det går de andre lande godt. ”Hvor varerne ikke krydser grænserne, gør soldaterne” siger et gammelt ord. Danmark som bekendt sat skatten ned under VK-regeringen. Det blander EU sig ikke i.


Hvor mange af vores penge (BNP) bruger EU?


1: ca 1% - altså ca. som kirkeskatten.

X: ca 8% - altså ca. som sundhedsbidraget.

2: ca. 25% - altså ca. som kommuneskatten.


Svar: 1: ca 1% - altså ca. som kirkeskatten.


Kommentar: EU bruger ikke alle vores penge. Alle lande skal være enige, for at det beløb kan forøges.

Kommentarer

  1. Cheap Christian Louboutin
    17. Dec 2010 03:08
    1

    *Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!

Anders Basbøll
Anders Basbøll

Kalender

« November 2017 »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Tags

Arkiv

Relaterede