basboell.dk

Jeg blev opmuntret da jeg første gang hørte om tværreliøse lister i Irak. At både ministerpræsident Al-Maliki havde dannet sin egen lov-koalition også med sunnier (og havde forladt ren shiakoalition), men også at tidl. ministerpræsident Allawi har dannet bred koalition med mange sunnier. Valgresultatet er forrygende. Begge disse koalitioner er blevet større end den shiitiske alliance og har tilsammen flertal (men de er ikke allierede).

Det er fantastisk. Det glæder mig også at Allawi vandt. Jeg har ikke selv sat mig ind i deres program, men The Economist betegner Allawi som den mest sekulære, og Allawis koalition er også mere balanceret mellem etniske grupper, og han vandt i sunniområder. Desuden er Economist med tiden blevet mere og mere bekymrede for Al-Malikis hang til autoritativ magt. Og det er måske noget af det mest fantastiske. Oppositionen har kunnet vinde, og udenladske observatører er generelt positive. Okay, regeringen klager så, og tonerne fra Al-Maliki er ikke rare - fx gør han opmærksom på han er øverstkommanderende.....

Men sammelign lige engang med naboerne. For det første er den arabiske verden helt generelt utroligt lukket. Er der et eneste land med arabisk flertal, der har troværdige valg? Tjah, måske Libanon, Men de har underlig deling af magten mellem etniske grupper ideres love.  Men i Irak har de frie valg og det på trods af landet er mere splittet i grupper end vmange andre lande.

Mange stemplede os der støttede invasionen og den senere overgivelse af magten til irakerne som naive. At et demokrati ikke kunne fungere. Nu er det det førende i regionen. Der er mange ting i Irak der fortsat er bekymrende. Men alligevel.

Jeg nærer stadig det håb at demokrati  kan sprede sig. Jeg er sikker på at arabere også ønsker at bestemme over statsmagten, i stedet for omvendt. Og det er altså meget, meget sværere at forklare folk at demokrati er noget vestligt anti-muslimsk noget i fx Irak eller Syrien, hvis borgerne kan se deres naboer i Irak stemme frit uden at Irakerne er blevet mindre muslimske eller arabiske af den grund.

Det tværreligiøse står i kontrast til Nordirland, der til valget i maj (formentlig), kan stemme på 2 protestantiske og to katolske partier (måske en dansk betegnelse. Her i England bruges betegnelsen loyalist [mod kronen] og republikaner [ønsker del i Irske republik] - men det følger meget de religiøse linjer.). Og så er der det liberale Allianceparti, der altid kommer sidst af de 5.

Nordirland er mere fredelig end Irak. Men når man tænker på at Langfredag fredsaftalen i Nordirland er mere end 10 år gammel og stoppede terrorisme, ikke noget der lignede borgerkrig, mens Irak blev befriet for Saddam i 2003, og når man tænker på de grusomheder der er sket i Irak, så er det alligevel utroligt.

Velbeliggende, flot 3-værelses lejlighed sælges.

2 lyse, sydvendte stuer en suite.

Pænt, velindrettet badeværelse.

Stort soveværelse med god skabsplads.

Fint, ældre køkken med opvaskemaskine.

Til lejligheden hører endvidere vaskemaskine og tumbler, som står i stort fælles kælderareal.
Til ejendommen hører en hyggelig åben gårdhave.

Se mere her

Jeg er glad for folketingets præsidiums beslutning om at medlemmerne kan bære tørklæde, sålænge de kan genkendes. Både tilladelsen, og begrænsningen er helt rigtige. Men Svend Auken siger at det samme ikke gælder for nissehuer og klaphatte. Men hvad er der forkert i at gå med nissehue eller klaphat?

Til det siger Auken, at det kan provokere. Måske, men der er også nogle der bliver provokeret af et tørklæde. Men det er altså ikke nogen rettighed ikke at blive provokeret.

Der kommer også et andet "argument" (i artikel på berlingske.dk - muligt auken faktisk har uddybet mere). Nemlig at folk må bære tørklædet, hvis det er en del af deres daglige påklædning.

Det stiller 2 spørgsmål. 1. Gælder det så også folketingsmedlemmer der dagligt går med klaphat? (landsholdet kunne godt bruge fuld opbakning pt)

2. Jeg kan forstå ideen med "daglig"kravet, for at undgå noget der ikke er andet end provoktion. Men hvad er dagligt. Hvis man går med tørklæde eller nissehue en gang om ugen, eller skal det være evig og al tid.

Hvis svaret på 1 er nej, vil jeg gerne vide hvorfor. Er det bedre at klæde sig på en bestemt måde fordi det har noget med tro på et højere væsen at gøre (indbildt eller ej)? Fordi mange mennesker har gjort det længe? Fordi det står i en gammel bog?

Hvis svaret på 2 er "dagligt" betyder hver dag, vil det så virkelig sige at et medlem må gå på talerstolen med tørklæde, et andet må ikke?

En god afgørelse er truffet, men den efterlader mange spørgsmål!

Jeg er forundret og skuffet over Venstres Folketingsgruppe - hvoraf de fleste i følge en undersøgelse håber Obama bliver præsident. Men hans udenrigspolitik er helt, helt gal. Hos befokningen er det også helt galt. 39% for Clinton, 39% for Obama og 5% for McCain.

Forleden da Fogh besøgte Bush forsvarede Fogh flot global frihandel til at skabe global udvikling og henviste til de mange nye jobs vi i den rige verden får igen for de fx industrijobs vi mister. Steffen Gram sluttede med at sige Foghs ord var som talt ud af Bushs mund. Korrekt, men han kunne have tilføjet "og Clintons. Bill Clintons."

Bills måske største præstation som præsident var frihandelsaftalen NAFTA med Canada og Mexico. Det har skabt kæmpe udvikling i Mexico og har også hjulpet USA og Canada. Men problemet med frihandel er at de få jobs vi mister, fx en fabrik, er lette at få øge på. De jobs vi vinder er knap så lette at se. De kommer enten fordi de fattigere lande kan købe flere af vores varer eller fordi vi kan få lavet produktion billigt udenlands, hvilket gør vores produkter konkurrrencedygtige. De jobs vi beholder er gode vellønnede jobs. Bare tænk på tøjindustrien i vestjylland. Syerskerne er væk, designere og logistikere er rykket ind - og sælger til hele verden. Dertil kommer at vi alle er forbrugere. Når vi kan købe billige kinesiske varer, bliver vi rigere. Frihandel er en gevinst for alle lande. Bare andre stats/regerings-ledere vil sige det så klart som Fogh.

Bill gennemførte NAFTA. Bush har fulgt op med frihandel med centralamerika CAFTA-DR. Nu konkurrerer Obama og Hillary om at være mest imod frihandel og NAFTA. Selvom om ingen af dem måske vil gøre alvor af at pille ved NAFTA, så er det uhyggeligt at tænke på en demokrat i det hvide hus. Det ødelægger formentlig chancen for en global frihandelsaftale i WTO - den såkaldte Doha-runde. Her er der endnu mere på spil. Hvis landene fjerner told og kvoter overfor hinanden, vil U-lande vinde mere økonomisk end de hvert år får i bistand. Det forstår Fogh - endda også de danske socialdemokrater - men ikke Obama eller Hillary Clinton. Specielt i Sydamerika er der i øjeblikket en kamp om sjælene. Nogle lande indgår handelsaftaler med USA (hvis ellers den demokratiske kongres godkender), andre fristes af Chavez og hans socialisme for det 21. århundrede. Dem der vender sig mod frihed og handel, har brug for at USA er klart på deres side og åbner sit marked.

John McCain derimod har klart og tydeligt talt for frihandel - uanset hvor upopulært det har været. Dertil kommer han konsekvent, som Danmark, har støttet aktionen i Irak. Han sagde endda allerede fra start at der skulle flere soldater. Det råd fulgte Bush først i 07, og siden er volden faldet.

Senatorerne Clinton og Obama har mest brugt krigen til at drille Bush. I stedet for at stemme for at trække tropperne hjem, har de forsøgt at stemme for bevillingerne til soldaterne - med tilføjet krav om at trække soldaterne hjem til en bestemt dato. Sådan kan man ikke gøre når man har soldater i en kampsituation. Kære terrorister, hold ud halvandet år (eller hvorlænge det nu var) så vinder i. Det er useriøst, og tragisk. McCain har holdt fast på sin holdning til Irak, også da det i sommers så ud til at ødelægge hans chance for at blive præsident.

Jeg holdt demokraten John Kerry i 2004. Bl.a. fordi han støttede Irakkrigen og frihandel. Men som valgkampen skred frem, blev han lidt mere protektionistisk - presset af John Edwards. Denne gang er begge demokrater værre end Edwards var dengang.

Dengang trak Bushs tvivlsomme forhold til forhørsmetoder og Guántanamo i Kerrys retning. Men her har McCain vist at han tør trodse sit parti. Blandt andet fik han et klart torturforbud igennem. Og han vil lukke Gúantanamo.

Kampen for demokrati og frihandel er altid vigtig. Og denne gang er der virkelig en forskel. Der er selvfølgelig andre emner end frihandel og kampen for demokrati demokrati. Men hvad er vigtigere? Lad os håbe McCain vinder....

Jeg er forundret og skuffet over Venstres Folketingsgruppe - hvoraf de fleste i følge en undersøgelse håber Obama bliver præsident. Men hans udenrigspolitik er helt, helt gal.

Forleden da Fogh besøgte Bush  forsvarede Fogh flot global frihandel til at skabe global udvikling og henviste til de mange nye jobs vi i den rige verden får igen for de fx industrijobs vi mister. Steffen Gram sluttede med at sige Foghs ord var som ud af Bushs mund. Korrekt, men han kunne have tilføjet "og Clintons. Bill Clintons."

Bills måske største præstation som præsident var frihandelsaftalen NAFTA med Canada og Mexico. Det har skabt kæmpe udvikling i Mexico og har også hjulpet USA og Canada. Men problemet med frihandel er at de få jobs vi mister, fx en fabrik, er lette at få øge på. De jobs vi vinder, enten fordi de fattigere lande kan købe mere eller fordi vi kan få lavet produktion billigt udenlands, hvilket gør vores produkter konkurrrencedygtige. De jobs vi beholder med design, markedsføring, logistik osv osv. Men gevinsten er der. 

Bill gennemførte NAFTA. Bush har fulgt op med frihandel med centralamerika CAFTA-DR. Nu konkurrerer Obama og Hillary om at være mest imod frihandel og NAFTA. Selvom om ingen af dem måske vil gøre alvor af at pille ved NAFTA, så er det uhyggeligt at tænke på en demokrat i det hvide hus. Det ødelægger formentlig chancen for en global frihandelsaftale i WTO - den såkaldte Doha-runde. Her er der endnu mere på spil. Hvis landene fjerner told og kvoter overfor hinanden, vil U-lande vinde mere økonomisk end de hvert år får i bistand. Det forstår Fogh - endda også de danske socialdemokrater - men ikke Obama eller Hillary Clinton.

 John McCain derimod har klart og tydeligt talt for frihandel - uanset hvor upopulært det har været. Dertil kommer han konsekvent, som Danmark, har støttet aktionen i Irak. Han sagde endda allerede fra start at der skulle flere soldater. Det råd fulgte Bush først i 07, og siden er volden faldet.

Senatorerne Clinton og Obama har mest brugt krigen til at drille Bush. I stedet for at stemme for at trække tropperne hjem, har de forsøgt at

Jeg ønsker mig selvfølgelig først og fremmest et godt helbred og lykke til de mennesker jeg holder af. Jeg glæder mig helt enormt til at lære min lille datter rigtigt at kende - terminen er 2. februar.

 Nu hvor jeg har ændret overskriften på min blog til "liberal fysiker" (jeg er jo ikke længere kandidat for Venstre) kommer her mine ønsker for fysik og frihed.

 fysik: Det bliver et fantastisk år. Verdens største partikelaccelerator LHC (large hadron collider) åbner i CERN (Europas fælles forskningsenhed i Geneve). En underjordisk ring på over 20km, hvor protoner kollideres med kollossale energier - hvilket gør der kan opstå partikler vi ellers har set i universet siden dets begyndelse. Det bliver de højeste energier der nogensinde er undersøgt.

 Specielt regner de fleste fysikere med at Higgspartiklen bliver fundet. En partikel, der giver masse til alle andre elementarpartikler som quarker (som neutroner og protoner er dannet af) og elektroner. Stort set alle mener denne partikel må eksistere, men den er ikke opdaget endnu.

 Hvis vi er heldige, kan vi finde endnu mere. Måske findes supersymmetriske partikler. Det er partikelpartnere, til de partikler vi kender. For quarkerne findes squarkerne, for elektronen selektronen og for photonen (lys) findes photinoen osv. Denne symmetri vil  forklare hvorfor vores kendte fysik, kvantefeltteori, ikke bryder sammen ved høje energier.

 Så mit ønske er at LHC kommer til at køre efter planen, og at der bliver fundet nye , spændende partikler. Fx Higgs, supersymmetriske partnere, axioner, små sorte huller eller noget helt andet.

 I politik er mit ønske meget enkelt. At amerikanerne vælger en præsident, der ligesom Bill Clinton er tilhænger af global frihandel og tør sige det, en præsident der ikke svigte irakerne, og en præsident der ikke svigter vores idealer om menneskerettigheder og tager skarp og klar afstand for enhver form for tortur. Kort sagt, at amerikanerne vælger republikaneren John McCain, senator for Arizona. En avis i New Hampshire anbefalede ham med ordene, at McCain er en kandidat der vil fortælle os sandheden - også selvom det kan koste ham valgsejren. Sådan en mand er der brug for.

  Det er trist som samtlige demokrater tager afstnd for Bills frihandelprojekt, og løber om kap for protektionisme. Eller deres insisteren på at give op i Irak. Krigshandlinger skal styres fra præsidenten, og det duer ikke at kongressen vil detailstyre og fortælle verden, at hvis oprørene holder den kørende til 08, så opgiver amerikanerne. Det var uansvarligt, og gør i mine øjne samtlige demokratiske senatorer uegnede (kandidaterne Clinton, Obama, Dodd, Biden). Hos republikanerne er et par af kandidaterne alt for glade for amerikansk enegang og Guántanamo (Guiliani og Romney), og Huckabees politik er vanvid. Hans økonomiske ideer er helt uden hold i virkeligheden, og det at elwske Jesus er altså ikke nogen kvalifikation til at være præsident.

 McCain har turde være uenig med sit parti. Han har kritiseret Bushs økonomiske politik med kæmpe underskud og ufinansierede skattelettelser. Han stoppede love om tilladelse af tortur eller noget der lignede. Han har været krigsfange i Vietnam i 5 år. Han har snakket om klimaproblemer, før det blev almindeligt blandt republikanerne. Han ønsker internationalt samarbejde. Og så er han altså frihandelstilhænger uden forbehold. Og i 2002 sagde han allerede at det var rigtigt at gå i krig i Irak, men der var for få tropper. Det gentog han i 2003. Og 2004. Og 2005. Og 2006. I 2006 skete det så med Bush's "surge", og siden da er volden i Irak kraftigt på retur.

Jeg har besluttet ikke at stille mig til rådighed til at blive opstillet til næste folketingsvalg. Den beslutning har jeg truffet dagen efter valget. Det har flere årsager.

Først det politiske. Jeg var lige ved at kaste håndklædet i ringen i august, da jeg så regeringens økonomiske plan for de næste mange år 2015-planen. Efter jeg var meget tilfreds med velfærdsaftalen hvor det det var målet for det offentlige forbrug blev øget fra ½ til 1 % for at finansiere ekstra forskning og uddannelse, løb velfærden helt amok med 2015-planen. Hvis det offentlige voksede med 1% om året, ville det private fylde gradvist mere, når der er vækst i samfundet. Det burde være en sund, liberal vision. Med 2015-planen må det offentlige forbrug stige ligeså hurtigt som det private, og man vil derfor støbe ikke se en udvikling hen mod et Danmark hvor privat initiativ fylder mere. Planen var så lempelig, at Helle Thorning først kritiserede regeringen og krævede at det offentlige skulle vokse ligeså hurtigt som det private – indtil det gik op for hende, at det var præcis hvad regeringen lovede.

 Og det er måske det mest sørgelige ved udviklingen i dansk politik. Regeringens røde politik, giver ikke opbakning fra oppositionen, det giver bare endnu vildere krav om mere velfærd. Havde 2015-planen kommet før opstillingsmødet, havde jeg ikke været kandidat denne gang. Jeg besluttede mig for at blive og kæmpe – fordi jeg var opstillet af medlemmerne. Jeg har også kæmpet for Venstre – det var ikke svært, for som nævnt var modstanden mod at der bruges og loves for mange penge ikke til stede i debatten – jeg måtte forsvare regeringen for ikke at bruge endnu flere – hvilket jeg med god samvittighed kunne gøre. Hvis jeg var blevet valgt havde jeg kæmpet kampen internt. Men at kæmpe denne kamp udenfor gruppen 3 år mere, vil jeg ikke.

Ironisk nok ser det ud til at efter jeg traf beslutningen går regeringen pludselig ind for at sænke skatten markant – det skal bare lige igennem en kommission først. Skatten skal nok komme ned – jeg kan ikke undgå at være imponeret af den måde alting der er kommet ud af kommissioner lige pludselig har gjort reformer mulige. Velfærdsreformerne og kommunalreformen var næppe kommet – og med så bred opbakning uden. Det tager jeg hatten af for – selvom jeg selv ville foretrækkke en politisk kultur hvor man startede med at debattere ideer – snarere end at vente på de kommer ud af kommissioner.

Der er også andre grunde til jeg ikke står til rådighed længere. Hvis jeg skal fortsætte min forskervej i fysik efter jeg slutter min Ph.D. i Århus til efteråret, skal jeg formentlig ud og have 2 jobs á hver 2 år andre steder, formedentlig begge i udlandet, får jeg kan søge faste jobs. Det spiller meget dårligt sammen med at være Folketingskandidat på Fyn. Selv hvis jeg skifter branche er chancen for mit job bliver på Fyn ikke stor. Sidst, og i fysisk forstand mindst, så venter Katrine og jeg familieforøgelse i Februar – og det vil jeg også meget gerne hellige mig.

Jeg vil gerne sige tak til alle dem der har støttet mig og troet på mig.

Der er kommet et restlager af aktier tilbage fra en forening. Det betyder at der også er gevinst på numrene 24 og 9. Alle gevinster skal ud - så send mig mail anders@basboell.dk med numrene på alle dem du har købt.

Til de medlemmer af Venstre(s Ungdom) der støttede min valgkamp ved at købe valgaktier vil jeg gerne sige tusind tak for støtten.

 Vinderne af de 10 gavekort er udtrukket. De går til numre

Idet de har været ude i lang tid er det muligt ikke alle aktier er gemt. Da vi skal af med præmierne må alle deltagere meget gerne sende en mail med ALLE deres aktienumre til anders@basboell.dk Eventuelt uafhentede gevinster vil så blive fordelt til de øvrige "aktionærer" hurtigst muligt.

 Fristen for at henvelde sig med gevinstnummer på mail er 04.02.08

I dagens klumme på 180grader.dk argumenterer VUs landsformand Thomas Banke for at man som ægte liberal stadig trygt kan stemme på Venstre.

Han har brugt 180grader.dk's stemmeguide for at finde frem til de mest liberale kandidater og er landet på Kasper Krüger, min kandidat-kollega i København og mig selv!!!

Der er faktisk Venstrefolk, der går til valg på lavere skat.

Citat: Thomas Banke

Det er der... Og her på Fyn er det mig! Ifølge Saxobanks undersøgelse er jeg den eneste af Venstres kandidater på Fyn, der vil arbejde aktivt for en sænkning af skatten.

Så hvis du gerne vil have skatten ned - så er det mig du skal sætte dit kryds ved imorgen... ;-) 

Jeg afbryder idag valgkampen i 3 timer for at samle ind for Dansk Flygtningehjælp. Hjælpen er hårdt tiltrængt, ikke mindst i Darfur -  en region i det vestlige Sudan med ufattelige lidelser, men desværre med begrænset bevågenhed. Og hjælpen når langt. For 200kr kan en familie forsynes med tæpper, madrasser og vanddunke. Eller en familie kan forsynes med såsæd, spader og en plov. Alle bidrag tæller!

Midt i den ganske hyggelige danske valgkamp blev der mulighed for at sætte pris på hvor heldige vi egentlig er her i Danmark, hvor vi har et utrolig sundt og velfungerende demokrati.

Jeg fik nemlig selskab på turen rundt i valgkampen af Julija og Sergey fra Hviderusland. Sergey er næstformand for Civil Forum (Liberal Ungdom) i Mogilev-regionen og er i Danmark dels for at observere valgkampen og dels for at planlægge fremtidige fælles aktiviteter mellem danske SILBA og de hviderussiske oppositionelle unge. Julija er med som tolk.

I Hviderusland er det at være politisk aktiv - hvis man ikke støtter diktatoren Lukashenko - lig med overvågning og chikane. Både for en selv og for ens familie. I marts sidste år blev ethvert tiltag til opposition slået hårdt ned og internationale valgobservatører forhindret i at komme ind i landet. Deres kamp for demokrati er mere krævende end vi overhovedet kan forestille os - og de fortjener al den opbakning og støtte vi kan give dem herfra.